Uddannelsen
Kystskipper
Kort om uddannelsen
Som kystskipper får du bevis som styrmand af 4. grad, og kan sejle som styrmand i skibe op til 500 BT. Efter et års tjeneste som styrmand, kan du opnå sønæringsbevis som kystskipper.
Med kystskipperuddannelsen og efterfølgende sejladserfaring som styrmand kan du blive fører af mindre erhvervsskibe på op til 500 BT i kystnær fart.
Jobbet omfatter fx sejlads som styrmand eller fører i mindre færger, offshore-fartøjer, crewbåde, havnebusser eller passagersejlads med turister på sejlskibe og lignende.
Kystskipperuddannelsen kan anses for at være en grunduddannelse i navigation, som er en forudsætning for at læse videre til sætteskipper eller skibsfører.
Varighed
Uddannelsesstart
Økonomi
Det koster ikke noget at blive optaget på skolen.
Kystskipperuddannelsen er SU-berettiget, se satser og al anden information om SU på su.dk.
De fleste studerende bor på kollegieværelser via Det Ærøske Boligselskab.
Adgangskrav
Du skal have følgende for at kunne starte:
- Et gyldigt sundhedsbevis (blå bog).
- Søfartsbog eller anden dokumentation for 12 måneders sejltid i handelsskibe over 20 bt.
- Vagtholdsbevis.
- Udfyldt uddannelsesbog.
- Søfartsskolebevis.
Muligheder for at læse videre
Du har mulighed for at læse videre på vores øvrige navigatøruddannelser straks efter kystskippereksamen, eller efter at du har sejlet i de mindre erhvervsfartøjer et stykke tid. Det forudsætter dog, at du lever op til de øvrige adgangskrav for de længere uddannelser.
Disse beviser giver forhåndsmerit
- Bevis for brandbekæmpelse i skibe.
- Bevis for brandleder.
- GOC bevis
- ROC bevis
- SSO kursus
- ECDIS
- Duelighedsbevis i motorpasning
- §16 kursus
- Tankskibsbevis (Tanker Familiarization)
- Bevis for uddannelse i særlig sikringsopgaver
- Sundhedskursus B
- Sundhedskursus A
- STX, HF, HHX giver merit i modulerne: Sprogligt engelsk, Metode, Natur