Skolehjemsordningen er gratis for førsteårselever på HF-søfart, der er under 18 år.

Tilbud om ophold på skolehjem for HF-søfartselever har til formål at hjælpe dig med at gennemføre din uddannelse.

At have plads på skolehjemmet er en mulighed for at lette byrden ved at flytte hjemmefra.

Tryghed

På Marstal Navigationsskole ønsker vi, at alle kan trives og opleve tillid og tryghed, for at få 3 fantastiske år på HF-søfart. Trivslen skabes i det samarbejde vi har med hinanden dvs. eleverne imellem men også mellem skolemor og de ansatte på Marstal Navigationsskole.

Når vi er mange sammen, må vi hver især være opmærksomme på og rette egen adfærd til, så der er plads til alle.

Vi kan godt remse en masse ting op, som du må eller ikke må, men vi tager for givet, at du er rede til at udvise ordentlighed og følge kodeks for almindelig opførsel.

Vi lægger stor vægt på, at vi ønsker en skole, hvor alle ressourcer udnyttes effektivt, sådan at du kan opnå den bedste faglige og personlige udvikling. Den vigtigste regel er derfor, at du og vi påtager os ansvaret for at skabe et godt miljø og samarbejde, det vil sige: Vis hensyn, Skab tryghed, Tag ansvar

Værd at vide når du flytter ind på "4. maj"

Placering

Skolehjemmet "4. maj" i Marstal er fysisk placeret på 4. maj kollegiet, 4. maj stræde 1, 5960 Marstal

Pris

For førsteårselever under 18 er det gratis.

Førsteårselever over 18 år skal betale 19.800 kr. pr. år for at bo på skolehjemmet.

Anden- og tredjeårselever over 18 år, der måtte få plads på skolehjemmet, skal betale den reelle kostpris.

Indkvartering

Når du bor på skolehjem, bliver du indkvarteret på et 2.mandsværelse sammen med en anden medstuderende, enkelte vil også blive indkvarteret på et enkeltmandsværelse.

Marstal Navigationsskole står for sammensætningen af beboerne på værelserne.

Værelserne

2-mandsværelserne indeholder 2 etagesenge med skrivebord til hver, 1 lænestol og 2 kontorstole, samt et klædeskab.

Enkelmandsværelserne indeholder senge som er indbygget i med en lille reol under.

Værelser og inventar skal behandles med omhu, sker der skade på dette kræves der erstatning for dette. Det er ikke tilladt at medbringe andre møbler til værelserne.

Det er ikke tilladt at have dyr med.

Du skal selv medbringe

Rullemadras, dyne, hovedpude, sengelinned, håndklæder, bøjler til tøj, sikkerhedssko og regntøj.

Der er adgang til tekøkken – derfor kan lidt bestik, tallerken, gryde eller pande mv. være en god ide.

Rengøring

Du skal sørge for, at der dagligt gøres rent på værelse og badeværelse.

Beboerne skal i fællesskab (skemalagte) afholde en ugentlig rengøringsdag på værelser og fællesarealer, ligesom skolemor arrangerer fællesrengøring i forbindelse med værelsesinspektion.

Skolemor eller stedfortræder kan til enhver tid foretage værelsesinspektion af beboerens værelse for at se, om værelset bliver holdt pænt og ordentligt. Hvis værelset ikke er pænt og ordentligt, kan Skolemor eller stedfortræder forlange, at der ryddes op og gøres rent.

Der er mødepligt og alle skal deltage i rengøring af fælleslokalerne. Skolemor bestemmer hvornår det sker.

Vi har ekstra fokus på dette, for at vi kan overholde de retningslinjer der er gældende i forbindelse med Covid-19.

Ferie

Skolehjemmet er ikke åbent når der er ferier i skoleåret.

Det betyder, at man ikke må opholde sig på skolehjemmet i nedenstående perioder.

Der kan i disse perioder være planlagt vedligeholdelser, ligesom den daglige rengøring i henhold til retningslinjer for Covid-19 ikke foretages og der er ikke opsyn i disse perioder.

Ferieperioder

2020:

Efterårsferie: Uge 42, fredag den 9. oktober 2020 til søndag den 18, oktober 2020

Juleferie: Tirsdag den 22. december 2020 til søndag den 3. januar 2021

2021:

Vinterferie: Uge 7, fredag den 12. februar 2021 til søndag den 21. februar 2021

Påskeferie: fredag den 27. marts 2021til mandag den 5. april 2021

Skolemor

Skolemor vil arrangere fællesaktiviteter i form af spil, filmaften, arrangere foredrag mv. ligesom hun vil have tilstedeværelsestid på skolehjem, så der er mulighed for at tale med hende, hvis der er behov for at tale med en voksen.

Sygdom

Hvis du bliver syg mens du er på skolen, skal du melde dig syg senest kl. 7:45. Sygemelding kan ske til Skolemor ved opkald eller SMS til 23934015. Skolemor vil derefter komme på besøg.

Bliver du syg i løbet af dagen, skal du straks sygemelde dig til underviseren eller Skolemor.

Bliver du syg, mens du er hjemme på weekend, skal du melde dig syg til skolen mellem kl. 08.00 og 09.00 mandag morgen.

Hvis du er syg og sengeliggende på skolehjemmet, sørges der for mad til dig.

Mad i hverdagene

I kantinen på Marstal Navigationsskole serveres der:

Morgenmad fra kl. 7.15-7.50 
Middagsmad kl. 12.15
Aftensmad kl. 18.00

Skolemor udpeger elever som skal stå for til- og afrigning af mad og service mm efter aftensmaden. Det vil ske efter turnusordning, alle elever vil komme til at deltage i dette.

Mad i weekender

I kantinen på Marstal Navigationsskole serveres der:

Brunch fra kl. 10.00 og 12.00

Da vi fra vores tidligere elever har erfaret, at man gerne selv vil kunne disponere over aftenerne i weekenderne, er der gjort klar til at du kan smøre dig en sandwich til din aftensmad efter du har spist brunch.

Du skal senest torsdag middag give besked til kantinen på Marstal Navigationsskole hvis du deltager i spisningen i weekenden. Ændrer du planer efterfølgende, skal du huske at give kantinen besked om dette.

Rygning

Begge skolehjem er totalt røgfrit. Desuden er det ikke tilladt at ryge i og ved indgangene. Dette gælder også E-cigaretter.

På 4. maj kollegiet er det røgdektorer på værelserne, aktiveres denne skal beboeren selv betale regning til brandvæsenet (6.000,-) pr. gang.

Aktiveres røgdektor på fællesarealet, og hvor det ikke er muligt at finde den skyldige, bliver regningen fordelt ud alle skolehjemsbeboer.

Nøgler og nøglebrik

Nøglebrik til 4. maj kollegiet

Gælder til yderdøre samt til ens værelse (dørene skal altid være låste). Nøglebrikken er kodet, så den kun følger den enkelte beboer.

Øvrige nøgler

Gælder kun til Marinebo og ens eget værelse (døren skal altid være låst).

Mister du din nøglebrik/nøgle skal du hurtigst mulig kontakte skolen eller skolemor, hvorefter du skal betale for at få udleveret en erstatningsbrik eller nøgle.

Ro på skolehjemmet

Der skal være ro på skolehjemmet kl. 22.30 på hverdage og kl. 01.00 på fredag og lørdage.

Tøjvask

Kollegiet har vaskemaskiner til elevbrug.

Sammen med nøgle til værelset bliver der udleveret et vaskekort, som du kan tanke penge på til tøjvask. Maskinerne doserer selv allergivenligt vaskemiddel

Vaskemaskiner må benyttes i tidsrummet kl. 08.00-21.00

Forsikring

Der kan ske uheld, som får forsikringsmæssige følger.

Eleven bærer selv risikoen for tyveri og ulykkestilfælde, som skolen ikke er ansvarlig for.

Derfor anbefaler vi, at I har en familieforsikring/indboforsikring.

Utryghed, mobning eller chikane

Hvis du i løbet af dit ophold på skolen føler dig alvorligt utryg, mobbet eller bliver chikaneret, er det vigtigt at du eller dine forældre meget hurtigt taler med din kontaktlærer, uddannelsesvejleder eller med skolemor.

Med disse personer kan du i fortrolighed få talt om din situation.

Mobning, aggressiv, truende, chikanerende eller racistisk adfærd accepteres ikke og kan medføre bortvisning.

Vold

Vold kan på ingen måde accepteres. Forseelser medfører omgående bortvisning.

Alkohol og andre rusmidler

Alkohol og andre rusmidler er ikke foreneligt med undervisningen.

Besiddelse, indtagelse og handel med narkotiske rusmidler er ikke tilladt. Forefindes narkotiske rusmidler på skolens eller skolehjemmets område vil det blive inddraget og destrueret eller afleveret til politiet. Skolen forbeholder sig ret til uden varsel at ransage skolens og skolehjemmets områder inkl. værelser og skabe.

Ved mistanke om indtagelse af narkotiske rusmidler kan skolen forlange, at elever lader sig teste. Overtrædelse kan medføre politianmeldelse og bortvisning. Ved bortvisning afgøres varigheden i hvert enkelt tilfælde. Marstal Navigationsskole kan forlange aftale om behandling i tilfælde af misbrug, ligesom det er underretningspligt til de sociale myndigheder for unge under 18 år.

Hærværk og tyveri

Tyveri af effekter, der tilhører skolen, kantinen, ansatte eller øvrige medfører bortvisning.

Hærværk medfører ligeledes bortvisning. For hærværk og tyveri rettet mod skolen foretages som hovedregel politianmeldelse.

I mindre grove tilfælde kan gives en advarsel.

Fraflytning

I forbindelse med fraflytning skal beboeren:

Rengøre værelse og evt. fællesrum

Sikre at der gennemføres syn af værelset ved pedel, hvor fejl og mangel liste udfyldes

Aflevere nøgle samt andet relevant inventar, der tilhører skolehjemmet

Mislighold af punkt 1-3 vil medføre økonomisk krav fra skolehjemmet.

Skolehjemmet kan fraflyttes pr. 1. januar med et opsigelsesvarsel på 3 mdr., eller der kan fraflyttes til sommer, her skal værelset fraflyttes i weekenden, hvor den sidste mundtlige eksamen er afholdt. Dette vil typisk være primo juni måned.

Vælger du at bo på skolehjem på 2. årgang, beholder du værelset, men det vil ikke være tilgængeligt i sommerferien.

Vigtige telefonnumre:

Marstal Navigationsskole: 62531075
Skolemor: 23934007
Jan Gudmundsson: 23934007
Lene Mortensen (stedfortræder for skolemor): 26243789
Pedel Anders Bothe: 40461075
Rektor: 23421075
marnav-logo-hvid-176x45.png

Marstal NavigationsskoleMaritimt Uddannelsescenter

A Ellenet 10, 5960 MarstalE marnav@marnav.dkT (+45)62531075

Find os også her

Copyright © 2020 Marstal Navigationsskole.

Designet & Udviklet af SkyDigital

Search

+880 322448500 Beverly Boulevard Los Angeles